Falske eller ægte UFO-videoer?

I en tid hvor de fleste har en smartphone, dukker der oftere og oftere UFO-videoer op. Men hvordan ved man, om en video er ægte eller forfalsket? Frederik og Anja får besøg af Lasse Schou Larsen, som er chef for 'interactive og film' hos Cadesign form, hvor han med et hold af VFX-artister kommer med deres vurdering af en række interessante UFO-videoer. Derudover kommer Lasse med tips til, hvordan man selv kan vurdere om en video er manipuleret eller ej. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Musik: Selina Gin. Foto: Peter Helles. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.

Om Podcasten

Mennesket har altid være nysgerrig på om, der er andet liv end os derude. De sidste år er verdenen begyndt at tage det spørgsmål seriøst efter, at det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har udgivet tre ufo-videoer, holdt åbne kongresshøringer om ufoers eksistens, og udgivet adskillige rapporter der bekræfter, at noget ukendt flyver rundt i det amerikanske luftrum. Men hvad er det? Flyvende tallerken undersøger, om der er liv i rummet, og om vi allerede har haft besøg. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Musik: Selina Gin. Foto: Peter Helles. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.