Er vi tættere på at løse universets store mysterier?

Universet er fyldt med store spørgsmål, som vi endnu ikke kender svarene på. En af dem, der er på jagt efter svar, er fysiker-talent Albert Sneppen, hvis forskning i neutronstjerner og sorte huller er med til at rykke på vores forståelse af universet. Meget tyder nemlig på, at universet er ældre end først antaget - men hvad betyder det for mulighederne for rumrejser og muligheden for liv andre steder end jorden? Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.

Om Podcasten

Mennesket har altid være nysgerrig på om, der er andet liv end os derude. De sidste år er verdenen begyndt at tage det spørgsmål seriøst efter, at det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har udgivet tre ufo-videoer, holdt åbne kongresshøringer om ufoers eksistens, og udgivet adskillige rapporter der bekræfter, at noget ukendt flyver rundt i det amerikanske luftrum. Men hvad er det? Flyvende tallerken undersøger, om der er liv i rummet, og om vi allerede har haft besøg. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Musik: Selina Gin. Foto: Peter Helles. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.