Tre år med UFO-politik

Frederik og Anja er tilbage efter sæsonpause og åbner ballet med en gennemgang af de sidste tre års vilde nøglebegivenheder, når det kommer til ufoer. De kigger også nærmere på det nyeste lovforslag, der skulle sikre mere åbenhed fra den amerikanske regering, hvad ufoer angår. Men lovforslaget som ellers nød støtte fra begge politiske fløje blev pludselig skudt ned af en hård kerne af republikanske politikere. Hvorfor ikke åbne mere op, nu hvor muligheden bød sig? De seneste politiske beslutninger rejser en række spørgsmål og til at hjælpe os med at besvare dem, får vi besøg af tidligere jagerpilot Søren Sørensen og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.

Om Podcasten

Mennesket har altid være nysgerrig på om, der er andet liv end os derude. De sidste år er verdenen begyndt at tage det spørgsmål seriøst efter, at det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har udgivet tre ufo-videoer, holdt åbne kongresshøringer om ufoers eksistens, og udgivet adskillige rapporter der bekræfter, at noget ukendt flyver rundt i det amerikanske luftrum. Men hvad er det? Flyvende tallerken undersøger, om der er liv i rummet, og om vi allerede har haft besøg. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Musik: Selina Gin. Foto: Peter Helles. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.