11 største transferflops og farvel til kejseren
Fodboldlisten - En podcast af DR - Tirsdage
Det er igen blevet transfertid. Januar-vinduet står pivåbent, og de store handler er sandsynligvis på vej. Men i Fodboldlisten kan vi også huske de kæmpe transfers, som absolut ikke sluttede lykkeligt. Faktisk sætter Andreas Kraul i denne uge en top 11 over de allerstørste transferflop på den internationale scene, hvilket sender os både til Madrid, Barcelona og ikke mindst...: Manchester United. Ugens opponent er manden med HSV-værelset, Mathias Jacobsen, så mon ikke der også optræder et hipster-bud fra Hamborg og omegn. Derudover ugens fodboldsnak om den nu afdøde tyske fodboldkejser, Franz Beckenbauer, og et særligt møde på vej ud af et Lufthansa-fly i Osaka samt eventuelle kommende royale opgaver til Fodboldlisten. Vært: Thomas Loft