Danmarks fedeste stadion

Fodboldlisten - En podcast af DR - Tirsdage

Et af de bedste steder i verden at befinde sig er og bliver på et fodboldstadion. Men hvilken fodbold-arena er så den fedeste i landet her? Det spørgsmål forsøger panelet at give nogle svar på i denne uges udgave af Fodboldlisten, der tager på Danmarks-turné til de 11 bedste stadioner med masser af nostalgiske stop undervejs. Hør for eksempel om Superligaens sløjeste udskiftningsbænk, det største tekniske område samt det stadion, hvor et inkassofirma hindrede adgangen til kommentatorboksen. Og selvfølgelig hvor man får det største sug i mellemgulvet. Derudover er der i denne uge indspark fra såvel Arnela Muminovic, Ole Ryborg samt landstræner Kasper Hjulmand, der både giver sit bud på Danmarks fodboldfremtid og den bedste stadionoplevelse. Vært: Thomas Loft 1:40 - Kvindernes pulje ved EM 7:05 - Sønderjyske fyrer Michael Boris 11:25 - Lytterspørgsmål med Kasper Hjulmand 28:30 - De 11 fedeste stadioner i Danmark