EM-drømmeholdet efter to runder - med et benspænd

Fodboldlisten - En podcast af DR

Alle nationer har været på banen to gange ved EM-slutrunden, og inden de afsluttende puljekampe sætter Fodboldlisten i denne særudgave et foreløbigt allstar-hold med det lille benspænd, at der kun må være en spiller med fra hvert land. Det giver adskillige passionerede debatter i panelet med Andreas Kraul og Francis Dickoh, når valget skal stå mellem for eksempel Spinnazola og Locatelli eller Simon Kjær og Pierre Emile Højbjerg. Til gengæld bliver der også plads til flere fodboldmæssige sommerforelskelser end på en gennemsnitlig dansk højskole. Og så byder Fodboldlisten på skotsk skønsang, fuglekvidder samt anekdoten om dengang en rødhåret dansk fodboldkommentator blev stalket af en engelsk landsholdslegende. Vært: Thomas Loft 2:42 - Danmark Belgien 9:00 - Danmark - Rusland 14:44 - Hvilke hold har vi forelsket os i? 21:40 - Er EM bedst med 24 eller 16 hold? 24:52 - Krauls EM-drømmehold