Her er Europas bedste fodboldnation - EU special og den største liste nogensinde (2:2)
Fodboldlisten - En podcast af DR - Tirsdage
VI nærmer os EU-parlamentsvalget, og hvad har det egentlig med fodbold at gøre? En hel masse faktisk, så derfor bliver Fodboldlisten i denne uge endnu engang til 'Fodboldrejsen'. Andreas Kraul har sammen med Thomas Loft pakket mikrofonerne og er rejst til EU-hovedstaden Bruxelles, hvor korrespondent og Vejle-afficionado Ole Ryborg tager imod. Og så bliver der ellers sat Fodboldlistens til dato mest omfattende liste, når Kraul rangerer samtlige af EU's medlemslande som fodboldnationer. Det vil sige en Top 27 - hele vejen fra øde estiske parkeringspladser til Europas fodboldmæssige første klasse. For hvor går kvalitet, omgivelser og stemning op i en højere enhed? Derudover rundvisning i EU-parlamentet, en græsk europamester i jakkesæt samt det store politiske spil om Super League. Naturligvis krydret med en masse anekdoter. Vært: Thomas Loft