Landsholdets kommende EM-darling og besøg af Delaney og Joachim Andersen
Fodboldlisten - En podcast af DR
Landsholdet er i denne uge samlet i Helsingør i forbindelse med EM-kvalkampene mod San Marino og Finland, og derfor er Fodboldlisten også rykket inden for mellem to bordtennisborde på Hotel Marienlyst. Her sætter Andreas Kraul med hjælp fra medkommentator og tidligere Superliga-profil Kenneth Møller Pedersen en top 9 over de bedste bud på næste sommers store danske EM-darling, når holdet forhåbentlig har sikret sig en plads ved slutrunden Tyskland. Hvem bliver den nye nationale kæledægge i stil med Magiske Mæhle eller Danmarks Damsinho fra sommeren 2021? Derudover kigger Thomas Delaney og Joachim Andersen forbi og fortæller om livet i landsholdslejren samt deres bud på listen og de kommende kampe. Vært: Thomas Loft.