Mest usandsynlige mestre og bliver FCN mestre?
Fodboldlisten - En podcast af DR - Tirsdage
I Bundesligaen er Bayer Neverkusen endelig blevet til Meister Leverkusen, og det overraskende tyske mesterskab får i dag Fodboldlisten til at svælge i alletiders mest usandsynlige europæiske mesterskaber. Ugens top 11 adskiller sig fra en tidligere lignende liste ved at gå længere tilbage, mens der denne gang også er plads til både Champions League og ikke mindst et par stærkt overraskende vindere af EM i fodbold. Mon ikke nogle rød-hvide spillere under ledelse af Richard Møller Nielsen for eksempel sniger sig med. Men hvor højt? Og kan nogen hamle op med Leicesters 5000-1 engelske mestre i 2016? Derudover ugens fodboldsnak om FC Nordsjællands rituelle fodbolddrab på AGF, guldkampen generelt og ikke mindst en potpourri over tyske 'Kong Otto's' store triumfer. Vært: Thomas Loft