Sommerens største danske transferhistorier

Fodboldlisten - En podcast af DR

Et vildt vindue er ved at lukke. Danske fodboldspillere er fløjet rundt på nogle af Europas mest celebre adresser, og i denne uge sætter Fodboldlisten derfor en voldsom top 11 over de største transferhistorier. Alt fra FC Barcelona til Lyseng kommer i spil, og der er også plads til et par overraskelser på listen. Derudover ugens fodbolsnak om 'den omvendte liga' også kaldet Superligaen, hvor FC Nordsjælland viser, at man kan komme langt ved at lægge sig på følelsernes rolige median. Endvidere: Udtaleservice ved Francis, seneste om Celine Dions turplaner og endnu et live-arrangement med Fodboldlisten til kalenderen. Advarsel: Der optræder kortvarigt panfløjte i denne episode. Episoden er optaget tirsdag 30/8 om formiddagen. Vært: Thomas Loft 3:32 - FCN på toppen 8:05 - Kunne Jess Thorup være blevet fyret? 11:42 - Ny træner i FCM 17:11 - Danmark - Montenegro 23:59 - Største 11 transferhistorier