Tirsdag 23. mar. 2021

Fodboldlisten - En podcast af DR

Der er sat en tyk streg midt gennem Superligaen efter grundspillets 22 runder, og de 12 klubber er opdelt i mesterskabsslutspillet og nedrykningskampene. Ugens Fodboldlisten sætter i den anledning et par yderligere streger under de enkelt præstationer og sætter i denne udgave klublogo på de største skuffelser indtil videre. Alt fra spillet på banen, de oprindelige forventninger og det samlede indtryk tæller med i bedømmelserne, der sender panelet med Francis Dickoh og Andreas Kraul helt ud i krogene af landets bedste række. Derudover er der i denne uge en direkte linje til landsholdets strandhotel i Tel Aviv, hvor Pierre-Emile Højbjerg laver sin helt egen særlig mini-liste over fede fødboldtrøjer, mens vi også skal på verdensrundtur til så forskellige destinationer som Qatar, et sted i det nordlige Ungarn samt polske Kolobrzeg. Og så er der endelig et gennembrud i historien om Francis' længe ventede kaffekop. Vært: Thomas Loft. 20:38 - Superligaens skuffede hold