Verdens bedste nationalmelodi

Fodboldlisten - En podcast af DR - Tirsdage

Ugens episode sætter rekord som længste udgave af Fodboldlisten til dato (undskyld chef-Ulrik), men det gælder også en helt særlig og anledning. Med pianist og P2-vært Matthias Hammer og et klaver i studiet er ugens liste den sagnomspundne top 11 over verdens bedste nationalmelodier - i fodboldsammenhæng. Det bliver en vild tur ud på stadioner og i musikalitet med militære undertoner, masser af march og enkelte nedslag i mol. Og hvor havner 'Der er et yndigt land' egentlig i direkte duel med England, Italien og Brasilien. Derudover er der også premiere på - og uropførsel af - Fodboldlistens nye festsang samt naturligvis fodboldsnak om både CL-finale og den kommende Nations League. Vært: Thomas Loft 2:54 - Er der et problem med fans? 14:00 - Champions League finalen 20:00 - Danmark spiller Nations League 27:50 - De 11 største nationalmelodier