Mødet med Mandarinen
Fodboldministeriet - En podcast af discoveryplus.dk - Fredage

Så skete det! Med halvandet års forsinkelse er det endeligt lykkedes at få sat Fodboldministeriets første – og måske også største – legende i stævne. Der er naturligvis tale om ingen anden end Mandarinen, Søren Andersen. Landsholds-Lars, Wolny og Producer-Sture er på roadtrip i Jylland, og her lever Søren A for alvor op til heltedyrkelsen. Ikke mindst på anekdotefronten, hvor røverhistorierne sidder løst. Du kan bl.a. høre om, hvilken AGF-spiller, der plejede at ryge smøger i pausen af kampene, hvilken Premier League manager, der spiser regnorme (!), hvordan Søren A blev en ubrugelig amerikanerslæde rigere, om da han fik fyret en Real Madrid træner og så naturligvis få uddybet flere af de Mandarin-anekdoter, som Jacobsen allerede har delt med verdens bedste lyttere i første sæson af Fodboldministeriet. Søren A er i den grad klar til at træde ind på sin rette plads i Hall of Fame. Måske er det derfor, at han faktisk har sat en af de andre HOF’ere på toppen af sin karrieres drømmehold, der også byder på nogle af de helt hårde drenge fra 90’ernes danske topfodbold. Der er også plads til at dele gode historier om tiden som ung prof-spiller, hvor John Stampe satte standarden, og om hvordan Søren Andersen selv bragte det med sig, da det blev hans tur til at skole en ung Lars Jacobsen og Jesper Grønkjær. Søren A er skarp. Men er han skarp nok til at kunne hjælpe Lars i Landsholds-Lars quiz’en, hvor vi er nået frem til sidste og afgørende dyst? Men i Roulette-runden får Søren Andersen presset Producer-Stures spillekundskaber så hårdt, at den unge mand er tæt på at krakelere. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Fodboldministeriet kan kontaktes på [email protected] eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.