Mødet med Pingel

Fodboldministeriet - En podcast af discoveryplus.dk - Fredage

Så er det endelig blevet tid til legendetræf igen! Landsholds-Lars har arrangeret road-trip, og for første gang går turen til Jylland, hvor Frank Pingel åbner både hjerte og hjem for tydeligt benovede Jacobsen, Wolny og Producer-Sture i den gode del af Århus. Frank Pingel ikke typen der holder igen eller lægger fingre imellem på en fodboldbane. Det er han bestemt heller ikke som deltager i en podcast. Anekdoterne sidder løst. Bl.a. om det hårde hierarki i datidens AGF, hvor John Stampe og hans soldater sørgede for, at enhver af de nye og unge blev rettet til. Og om da Pingeling satte sig i respekt på dag 1 i Newcastle til stor glæde for den engelske legende Kenny Samson. Ligesom du kan høre, hvordan en ung Peter Schmeichel endte i rollen som agent for Frank Pingel, da kontrakten med Brøndby skulle forhandles på plads med Per Bjerregaard i en flyvemaskine. Om det er nok til at Schmeichel får sig en plads på Pingels drømme 11’er fra karrieren, finder du ud af i denne uges podcast. Og hvilken lille angriber det lykkedes at holde begge europamestrene Flemming Povlsen og Brian Laudrup på bænken. Men vi kan godt afsløre, at det er Brøndbys og AGF’s finest, der fylder holdkortet ud. Pingeling fortæller også om sit varme forhold til Richard Møller Nielsen på trods af de til tider lidt for vilde aftener og dage med landsholdet. Landsholds-Lars får tiltrængt støtte og hjælp fra Pingel i Landsholds-Lars quiz’en, hvor alt andet end en sejr til de to vil betyde, at Wolny har sikret sig sæsonsejren. Der er naturligvis garanti for en tæt afgørelse, tungt pres på Producer-Sture og trusler om endnu flere klagesager hos CAS. I Roulette-runden får Frank Pingel mulighed for at hjælpe Fodboldministeriet til en tiltrængt sejr og samtidigt støtte Kids Aid inden han som den seneste legende skal optages i Hall of Fame. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Fodboldministeriet kan kontaktes på [email protected] eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.