Momentum, hør og Gravers bombe
Fodboldministeriet - En podcast af discoveryplus.dk - Fredage

Landsholds-Lars dukker for første gang nogensinde op iført hør. Bubacarr Sanneh er ikke en populær mand i studiet. Og så ryger selveste BBC på den frygtede blacklist. Så er vi ligesom i gang med denne uges podcast. Ugens tema handler om det momentum klubber kan have, der styrker deres muligheder for at hente de bedste spillere foran næsen på konkurrenterne. Hvorfor er Liverpool f.eks. mere interessante at skifte til end Manchester United? Og hvor meget betyder en klubs momentum i konkurrencen om ny spiller i forhold til ting som løn og historie? I Roulette-runden spilles der for et godt formål i Brasilien, som drives af en tidligere Superligaspiller og pokalvinder. Og i Landsholds-Lars quiz’en virker Wolny overraskende velforberedt og selvtillidsfuld efter sidste uges ydmygelse. Lytterne har som altid stillet gode spørgsmål til balkonen. Denne gang betyder det svar på alt fra om Superligaen var for hurtigt til at gå tilbage til 12 hold efter blot to sæsoner med 14? Om æg ska deles på langs eller på tværs? Og hvorfor et hold altid ender med at være presset tilbage de sidste fem minutter af en kamp, hvis de er foran med ét mål? Legende News er blevet til Graver-News. Der skal fortælles anekdoter om den tidligere landsholdskæmpe – helt tilbage fra dengang, hvor han var en teenager, der lavede ballade hjemme hos mor og far. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Fodboldministeriet kan kontaktes på [email protected] eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.