Regelændringer og Bonieks fald

Fodboldministeriet - En podcast af discoveryplus.dk - Fredage

Det starter ikke godt i denne uge. Landsholds-Lars har været med hele familien på langfart i Audi’en og fik en ubuden gæst mere med i bilen omkring Kassel i form af en maveinfektion. Desværre er han ikke nærig med detaljerne i den historie… Et par håndfulde ændringer i fodboldreglerne venter i næste sæson, og de diskuteres alle igennem. For en gangs skyld er der faktisk positive karakterer, når Jacobsen, Producer-Sture og Wolny vurderer. I roulette-runden skal der sendes penge til et godt fodboldformål i Randers. Et spil der endnu engang udfordrer Stures pølsefingre og ikke ligefrem byder på en optimal start. I quiz’en er der rent faktisk enkelte spørgsmål som kræver historisk viden, og det får Wolny til for alvor at lugte blod. Balkonens svarer på lytternes spørgsmål om at toppe ved kontraktudløb, om hvilke pigenavne de tre selv ville spille med, og så laver Jacobsen en top-3 over de største divaer han har spillet sammen med. I Legende News viser den polske legende Boniek sig fra sin værste side. Det koster både træner Sven Göran Eriksson og Klaus Berggreen jobbet i Rom, men danskeren ender alligevel med at forlade hovedstaden med et smil på læben. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Quiz'en leveres af Danskfodbold.com. Fodboldministeriet kan kontaktes på [email protected] eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.