BLACK FRIDAY PÅ ANKLAGEBÆNKEN

Det er snart Black Week, og dommer Vejrup har et horn i siden på konceptet, fordi han tilhører den kreative klasse. Samtidig anklager han måltidskasser, fordi han også er en mand af folket. Dommer Rask har i denne uge sat sig for at fælde dom over sin hunds urimeligt lange levetid - men kan han nænne det? De to dommere fælder desuden dom over Rane Willerslev og co.'s modernisering af danske museer, og så er der en solid gang Retshjælp til Kristian Thulesen Dahl. Vidner: Peter Løhde, Kell Stabell

Om Podcasten

I satireprogrammet fælder de to komikere Tjelle Vejrup og Mikkel Rask dom over små og store sager på hele folkets vegne. I en tid hvor alles mening tæller, uanset baggrund og ekspertise, er ’Folkedomstolen’ landets højeste autoritet. Den er det officielle talerør for alle os, der ved, hvordan verden er skruet sammen - for vi har engang siddet ved siden af en læge til en familiefest. Mikkel og Tjelle er skiftevis forsvarer og anklager. De sætter alt fra måltidskasser til ministre på anklagebænken. Får alle en fair og velovervejet dom? Sikkert ikke.