SPIONAGE PÅ ANKLAGEBÆNKEN

I verdenshistoriens næstsidste afsnit af Folkedomstolen skal dommer Tjelle Vejrup og dommervikar Daniel Buch debattere, om spion-erhvervet har overlevet sig selv, om apps gør vores liv værre eller bedre og om medicin egentlig fungerer - en sag der virker ligetil, indtil et vidne kommer med en chokerende(!) afsløring. Derudover har retten som ambition, at den endegyldigt vil afgøre, om det er godt eller skidt at have ambitioner… måske. De vil i hvert fald prøve. Vidner: Mikkel Malmberg og Geo.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

I satireprogrammet fælder de to komikere Tjelle Vejrup og Mikkel Rask dom over små og store sager på hele folkets vegne. I en tid hvor alles mening tæller, uanset baggrund og ekspertise, er ’Folkedomstolen’ landets højeste autoritet. Den er det officielle talerør for alle os, der ved, hvordan verden er skruet sammen - for vi har engang siddet ved siden af en læge til en familiefest. Mikkel og Tjelle er skiftevis forsvarer og anklager. De sætter alt fra måltidskasser til ministre på anklagebænken. Får alle en fair og velovervejet dom? Sikkert ikke.