Afsnit 95: Hvorfor spinder en kat?

Og hvorfor kan katte lide mus? Og hvornår blev den første kat født? Takket være en masse nysgerrige kattefans, er vi taget på mission ind i kattens besynderlige verden. Vidste du godt, at katte udvikler deres eget sprog til deres ejere og at katten har ikke bare én, men hele to, superkrafter OG at den er i familie med en kæmpe stor og farlig kat, der lever på savannen?! Medvirkende: My 10 år, Ragna 7 år, Dagmar 8 år, Esther 7 år og My 7 år samt dyrlæge og direktør i Kattens Værn, Therese Servé Wilbert. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt. Lyddesign af Philip Søborg. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Laurits Læssøe Fauli og Philip Søborg. Podcasten er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Om Podcasten

I stiller spørgsmålene og vi følger svarene, hvor end de tager os hen. Tag med Radionauterne på skøre, skæve missioner ind i videnskabens verden, og bliv meget klogere end de voksne på alt lige fra prutter til tidsrejser og vulkaner. Er der noget du går og undrer dig over, så send dit spørgsmål til [email protected]. Radionauterne er tilrettelagt og produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Se mere på radionauterne.dk