Mininaut: Dinosaur

Mininautepisode: Et fortidsdyr - så fjern, så vild, så stor - men engang gik de altså på vores jord. De er virkelighedens drager! Lyt med - for i det her afsnit skal det handle om dinosaurer! I dette afsnit skal vi på en spændingsfyldt rejse: fra fortidens dinobrøl på dinosletten til nogle helt stille sten, der i nutiden fortæller fantastiske historier om fortidens dyr. Rejsen slutter rejsen af med nogle skæbnesvangre naturkatastrofer. Aktiviteter: Ved lytning kan vi anbefale at finde tegnegrejet frem, så børnene selv kan tegne deres yndlingsdinosaur under lytning. Efter lytning kan I kigge på forstenede søpindsvin eller lignende, hvis I har nogle liggende. Afsnittet er tilrettelagt og produceret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. Lyddesign af Philip Søborg. I redaktionen er Laurits Læssøe Fauli. Podcasten er udgivet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Om Podcasten

I stiller spørgsmålene og vi følger svarene, hvor end de tager os hen. Tag med Radionauterne på skøre, skæve missioner ind i videnskabens verden, og bliv meget klogere end de voksne på alt lige fra prutter til tidsrejser og vulkaner. Er der noget du går og undrer dig over, så send dit spørgsmål til [email protected]. Radionauterne er tilrettelagt og produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay. Se mere på radionauterne.dk