2/3 Portræt: Jørgen Marcussen

Forhjulslir - En podcast af Anders Mielke - Mandage

Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Oddset fra Danske Licens Spil +18. Forhjulslirs tidsmaskine i dansk cykelsport: 8 portrætter af 8 væddeløbere fra hver sin epoke i dansk cykelsport. Vi skal ud på en rejse fra 1950'erne og 70 år op gennem tiden til 2020. Dette er anden del af portrættet med Jørgen Marcussen. Jørgen Marcussen (1950-), den stille mester. I dansk cykelsport kender man ham som "Macs", og Italien kender de ham som "la pantera rosa" (den lyserøde panter). Macs er en sand legende i dansk cykelsport med over 13 år som professionel cykelrytter i 1970-1980'erne, med én Giro-etapesejr, VM-medalje og et hav af topplaceringer i cykelsportens fineste selskab.  I dette store portræt skal vi høre Macs rejse i cykelsporten. Fra ungdomsårene i Hillerød Cykelklub, videre til amatørårene, hvor han vandt det store GP Tell og derefter videre til den lange og flotte professionelle karriere, hvor Italien og byen Lucca havde en stor betydning for Macs. Macs palmeras byder blandt andet på en etapesejr i Giro d'Italia, hvor han ondulerede Bernard Hinault og Francesco Moser på en 36 km. enkeltstart. I 1978 tog han en historisk VM-bronzemedalje i linjeløb på den historiske Nürburgring, i 1981 blev han samlet nr. 4 i Vuelta a España, hvilket er det bedste samlede danske resultat i Vueltaens historie - en Vuelta, hvor han tilmed hjalp sin holdkaptajn Giovanni Battaglin til den samlede sejr - hvilket han gentog få uger efter i Giroen, hvor han og resten af Inoxpran-mandskabet hjalp Batttaglin til den samlede Giro-sejr. Hvem er og var den legendariske Jørgen Marcussen? Hvordan husker han den lange rejse som cykelrytter på landevejene? Og kan det virkelig passe, at han blev snydt for en etapesejr i sin første Giro d'Italia? Det og meget mere vil Macs gøre os alle klogere på i dette store portræt over 3 etaper. Historien om Jørgen Marcussen er historien om en vaskeægte legende i dansk cykelsport. Navn: Jørgen Marcussen Født: 15. maj 1950 (71 år) Vært: Anders Mielke