40. etape, Konflikten mellem bilister og cyklister, #ShareTheRoad. Continental
Forhjulslir - En podcast af Anders Mielke - Mandage
Der er krig mellem bilister og cyklister. Den krig er der nogle mennesker, som har sat sig for at stoppe. Og de mennesker har Forhjulslir i dag fået besøg af på denne etape af Forhjulslir. Continental kender du helt sikkert, da du måske kører rundt på Continental dæk eller ringe. Udover at give dig et godt greb i svingene, så har Continental også lavet en kampagne, som hedder #ShareTheRoad. Etapens gæster, Claus og Camilla fortæller om Continentals arbejde med kampagnen. Hvad går den ud på og hvad er visionen bag?
Du har sikkert siddet hjemme på Facebook og læst et opslag om en cykelrytter, som har haft en ubehagelig oplevelse med en bilist. I kommentarfelterne vil der så helt sikkert være beskeder fra hadefulde bilister. Ganske enkelt mudderkastning bag computeren og smartphonen. Det er nemt at kommentere på de sociale medier, når der er en skærm i mellem os, men, hvordan er det, når man sætter en cyklist og en bilist ansigt til ansigt og konfronterer dem om konflikten på de danske landeveje - ja, det har Continental prøvet, da de samlede 6 bilister og 6 cyklister. Hør på etapen, hvordan bilisterne og cyklisterne reagerede, da de blev konfronteret om konflikten.
Læs mere om #ShareTheRoad her: https://www.continental-daek.dk/personvogne/share-the-road
Medvirkende: Camilla Lykke, Claus Larsen og Anders Mielke