9. Etape. Amalie Dideriksen, Michelle Lauge, kvindecykling i udvikling, interview med Morten Ravnkilde, Velórina
Forhjulslir - En podcast af Anders Mielke - Mandage
På 9. etape af Forhjulslir snakker vi om kvindecykling og kun kvindecykling. Med på 9. etape er tidl. verdensmester og nuværende Danmarksmester, Amalie Dideriksen og mangeårig landsholdsrytter, Michelle Lauge. Michelle og Amalie fortæller, hvordan de er cykelryttere på to forskellige måder - Michelle med fuldtidsjob ved siden af cykling, og Amalie som er fuldtidsprofessionel. Hvordan tager mændene det, når damerne kører fra dem? Og hvor stor en udvikling er der sket i kvindecyklingen siden de to damer rykkede op fra junior til senior? Derudover kommer du til at høre fra Morten Ravnkilde, som er manager og ejer af det danske kvindelige cykelhold, Team Rytger Powered by Cykeltøj Online. Til sidst snakker vi om udviklingen i dansk kvindecykling og om Michelles arbejde med Velorina. En ting er sikkert, du bliver meget klogere på kvindecykling på 9. etape.