Analyse af Paris-Nice & Tirreno-Adriatico / Optakt til Milano-Sanremo

Forhjulslir - En podcast af Anders Mielke - Mandage

Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark. Gør som Tadej Pogačar og Filippo Ganna. Kør på Continental - fordi sikkerhed starter med dækket. Vi var endnu en gang vidne til en stor cykeluge med Paris Nice og Tirreno Adriatico. De to slovenske kejsere, Tadej Pogacar og Primoz Roglic, tog hver deres trofæ med hjem - nøjagtig som i fjor - i år var det bare Pogi i Paris Nice og Roglic i Tirreno. Vi vender hver en sten fra de to etapeløb, som blandt andet bød på etapesejr til Mads P. i Paris Nice, den første duel mellem Pogacar og Vingegaard, samt Roglic' comeback, Tirreno-hattrick, samlede sejr og meget meget mere.   Undervejs i den store analyse og snak af Paris-Nice ringer vi op til Mikkel Bjerg (UAE Team Emirates) og hører blandt andet hans oplevelse af løbet, Pogacars dominans, det meget omtalte holdløb på 3. etape. m.m.   Men det er ikke alt, som er på menuen i dag, fordi på lørdag køres årets første monument, nemlig La Classicissima, Milano Sanremo. Vi laver optakt til det 294 km. lange monument til sidst på dagens etape, tager pulsen på løbets favoritter og vender og drejer de forskellige mulige scenarier.    Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke.   Interview: Mikkel Bjerg.