Ardennerugen - Analyse af Amstel Gold Race og Fleche Wallone, Optakt til Liege-Bastogne-Liege
Forhjulslir - En podcast af Anders Mielke - Mandage
Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Oddset fra Danske Licens Spil +18. Dagens etape står i ardennerklassikernes tegn med Amstel Gold Race, Fleche Wallone og Liege-Bastogne-Liege. I søndags fik vi et uhyggeligt tæt Amstel Gold Race, hvor Wout Van Aert vandt foran Thomas Pidcock - en næsten umulig sejr at vurdere ud fra tv-billeder og målfotos. Vi gennemgår og analyserer de vigtigste og mest afgørende momenter fra søndagens Amstel Gold Race. Kort inden vi gik 'on air', fik vi slaget på Mur de Huy, hvor Julian Alaphilippe lavede et stort hattrick og vandt Fleche Wallone for tredje gang i karrieren. Vi dissekerer finalen og kommenterer på Alaphilippes sejr og Roglic lange angreb. Til sidst runder vi dronningen af Ardennerne, La Doyenne, nemlig Den Gamle Dame, Liege-Bastogne-Liege, hvor du får en stor optakt til det tredje monument på sæsonen. Hvilken størrelse har LBL i cykelhistorien? Hvad er Wallonien for et sted sammenlignet med Flandern? Hvem er favoritter? Og så kommer Per Bausager med en god anekdote fra 70'erne om Patrick Sercu og Eddy Merckx. Afslutningsvis runder vi også Tour of the Alps, Traktoren fra Trento, trentinernes mentalitet og Simon Yates bjergsejr. Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke