Coronakrisen set fra tre forskellige cykelryttere; Christopher Juul-Jensen, Mathias Norsgaard Jørgensen, Asbjørn Hellemose

Forhjulslir - En podcast af Anders Mielke - Mandage

På dagens etape af Forhjulslir hører vi om coronakrisen set fra tre forskellige cykelrytteres perspektiv. 

Christopher Juul-Jensen fra Mitchelton-Scott har forvandlet stuen hjemme i Københavner-lejligheden til et Zwift rum. Her kører han hver dag sammen med sine holdkammerater i den virtuelle cykelverden, selvom han egentlig i princippet godt må cykle på de danske landeveje. Udover Zwift, fortæller Chris også, hvordan han håber og regner med, at cykelsæsonen kommer til at se ud for resten af 2020.

I interviewet med Mathias Norsgaard Jørgensen fra Movistar dykker vi ned i en række af de tematikker som der i disse dage bliver diskuteret i cykelsporten. Bør man træne hjemme på hometraineren, selvom man egentlig godt må cykle på landevejene? Mathias' holdning er meget klar. Som professionel cykelrytter og repræsentant for sporten, bør man gå forrest og blive indenfor på hometraineren. Til sidst i interviewet hører vi også om Mathias' genoptræning, som har mødt et lille bump på vejen i form af nogle bøjede skruer i benet. 

Mens Chris Juul og Mathias Norsgaard udlever drømmen som World-Tour ryttere, så jagter det unge danske cykeltalent, Asbjørn Hellemose den samme drøm. Den jagter han i Orkanens Øje, nemlig Norditalien. Men hvordan er det mon som ung dansk cykeltalent pt i Norditalien? Frygter man corona? Kan man træne? Hvordan foregår hverdagen? Og er familien hjemme i Danmark bekymret?

Medvirkende: Christopher Juul-Jensen, Mathias Norsgaard Jørgensen, Asbjørn Hellemose og Anders Mielke