Danmarks bedste og største cykelrytter i historien

Forhjulslir - En podcast af Anders Mielke - Mandage

Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Oddset fra Danske Licens Spil +18. På dagens etape af Forhjulslir har det gamle Inoxpran makkerpar, Jørgen Marcussen og Per Bausager, fået en stor opgave foran sig. De skal kåre Danmarks bedste og største cykelrytter i historien.  Præmisserne for kåringen lyder således: 1. Det er udelukkende mandlige professionelle landevejsryttere, som der vil blive taget udgangspunkt i. 2. Dernæst vil juryen naturligvis dissekere rytternes resultater - som nok er den præmis, som tæller mest - men der bliver også kigget på sværhedsgraden af resultaterne - hvem var modstanderne, og hvordan kom sejren eller resultatet i hus? 3. Hvor længe har rytteren været på det højeste niveau, og hvor længe har han været konkurrencedygtig blandt de bedste i sin tid? 4. Der bliver taget udgangspunkt i perioden 1960-2020. Følgende præmisser er ikke medregnet: 1. Der bliver ikke taget højde for, om rytteren var mere eller mindre sympatisk. 2. Dernæst vil der ikke blive taget højde for doping - idet præmissen er, at juryen går ud fra, at man har kørt mod ligemænd. 3. Og til sidst, hvor populær rytteren har været i Danmark og på de nationale TV-stationer. På baggrund af ovenstående præmisser, har Bausager og Marcussen udvalgt fem nominerede; Ole Ritter, Leif Mortensen, Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Jakob Fuglsang, som danner grundlag for diskussionen om, hvem der er Danmarks bedste og største cykelrytter i historien.  Medvirkende: Per Bausager, Jørgen Marcussen og Anders Mielke