Fokus på Movistar, Mathias Norsgaard Jørgensen

Forhjulslir - En podcast af Anders Mielke - Mandage

På dagens etape af Forhjulslir zoomer vi ind på det traditionsrige spanske WorldTour-hold, Movistar, som har været en betydelig faktor i professionel cykelsport siden 1980. I den nye dokumentarserie på Netflix, "El día menos pensado" (Den mindst ventede dag), får man et unikt indblik i Movistars 2019 sæson. Man kommer helt tæt på opturene, men i særdeleshed også nedturene. Det er professionelle cykelryttere og sportsdirektører, som ikke er bange for at vise følelser og kant.

 

I 2020 er danske Mathias Norsgaard Jørgensen på kontrakt hos Movistar. Vi diskuterer og perspektiverer en række af de dramatiske og bemærkelsesværdige episoder i dokumentarserien. Derudover er det også interessant at høre Mathias' perspektiver som rytter på holdet i 2020. Han har mødt mange af sine nye holdkammerater, men i dokumentaren får han et bedre billede af Valverde, Soler og en række af sportsdirektørerne.

 

Medvirkende: Mathias Norsgaard og Anders Mielke