Johan Price-Pejtersen, Træningslejr med QuickStep, U23 talent, Coronakrise, Drømmen om VM-guld

Forhjulslir - En podcast af Anders Mielke - Mandage

Indtil nu er der blevet sat fokus på, hvordan World-Tour rytterne håndterer coronakrisen, men på dagens etape skal det handle om, hvordan man som ungt dansk U23 talent håndterer den vanskellige situation. Johan Price-Pejtersen bragede igennem på enkeltstaterne i 2019 og vandt blandt andet guld ved EM i U23 enkeltstart. Vintertræningen var gået som den skulle og Johan var endda også blevet inviteret med på træningslejr i Spanien sammen med verdens mest vindende cykelhold, Deceunick QuickStep. 2020 sæsonen kunne bare komme an, men faktisk er den slet ikke begyndt endnu. Den danske continentalscene nåede aldrig at debutere 2020 sæsonen før corona-pandemien lammede cykelsporten. Spørgsmålet er så, hvordan man som ungt dansk cykeltalent formår at holde motivationen oppe i denne besynderlige tid? Hvordan ser udsigterne ud for U23 løb? Og hvad kan coronakrisen betyde for dansk talentudvikling? Det er en række af de tematikker, som vi berører på dagens etape, hvor Johan også fortæller om drømmen om VM-guld i U23 enkeltstart til september. 

Medvirkende: Johan Price-Pejtersen og Anders Mielke