E23. Sat på gaden: På et øjeblik vendtes Henrica Gembses liv på hovedet i 1700-tallets Danmark

Efter Københavns brand i 1795 havde flammerne fortæret 909 huse, og 6.000 af byens 100.000 indbyggere stod uden tag over hovedet. En af dem var skolelærerinden Henrica Gembse. I dag lever vi i et samfund hvor det, at miste sit hjem for de fleste af os ligger meget fjernt. Men nu ser vi en kedelig udvikling. Den høje inflation gør, at flere danskere ikke kan betale deres regninger og bliver presset ud af deres boliger. Nye tal fra Danmarks Domstole varsler om en stigning på 25 procent i antallet af lejere, der bliver sat på gaden. Hvad vil det sige at miste sit hjem, og hvilken betydning fik det for Henrica Gembse, da hendes liv blev vendt på hovedet? Lyt med, når historiker og arkivar ved Københavns Stadsarkiv, Peter Wessel Hansen, giver et indblik i livet i 1700-tallet.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Peter Wessel Hansen, historiker og arkivar ved Københavns Stadsarkiv.

Om Podcasten

Hvert sekund bliver der skrevet ny historie, men hvordan hænger nutidens og fortidens historier sammen? Hvad er egentlig forløberen? I Forløber går vi bag om det vi oplever lige nu, og giver dig det historiske perspektiv. Har vi set lignende fænomener før? Gentager historien sig selv? Og kan vi ligefrem lære noget af den? Få et nyt perspektiv på din nutid og lær din fortid bedre at kende.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid.Musik: Sigvard Sejerø Madsen og Nikolai Sørensen.