E5. De sidste Esbjergfiskere

I løbet af 1970-80’erne udfordres fiskerne fra Esbjergs enorme fiskerflåde, da EF’s nye regler for fiskeri begrænser fiskernes adgang til at fiske. Mange fiskere presses helt ud af erhvervet. Fra 2022 reduceres torskekvoten i den vestlige Østersø med 88 procent af EU’s fiskeriministre, hvilket vil medføre en betydelig mindskning af fiskernes fangster. Mange fiskere frygter i dag for deres fremtid. Hvad er det egentlig for en maritim kultur, der atter presses af regler og kvoteringer? Og hvad fortæller kvoteringerne os om vores brug af naturens ressourcer? Lyt med, når museumsinspektør ved Sydvestjyske museer, Søren Byskov, fortæller historien om livet på havet ud for Esbjerg Havn i løbet af det 20. århundrede.Vært: Jacob Frische.Medvirkende: Søren Byskov, museumsinspektør ved Sydvestjyske museer.

Om Podcasten

Hvert sekund bliver der skrevet ny historie, men hvordan hænger nutidens og fortidens historier sammen? Hvad er egentlig forløberen? I Forløber går vi bag om det vi oplever lige nu, og giver dig det historiske perspektiv. Har vi set lignende fænomener før? Gentager historien sig selv? Og kan vi ligefrem lære noget af den? Få et nyt perspektiv på din nutid og lær din fortid bedre at kende.Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid.Musik: Sigvard Sejerø Madsen og Nikolai Sørensen.