Anne-Sofie Madsen episode 2

Jeg taler her med Anne-Sofie Madsen og har valgt at lave to episoder, da hendes historie skal have lov til at blive foldet ordentligt og roligt ud. Episoderne handler om alvorlige efterfødselsforløb og om et system der har svigtet. Håbet er, for både Anne-Sofie og jeg, at andre med lignende forløb, vil kunne spejle sig i hendes historie. Anne-Sofie Madsen er 38 år, jurist og bor med sin eksmand på Vesterbro. Sammen har de to børn, Bror på 5 år og Lola på 3 år. Anne-Sofie har hjemmepasset sine børn i 6 år. Anne-Sofie har en instagram profil ”mulighedforegetpraeg”. Den handler om æstetik, børnekaos. Anne-Sofie har en humoristisk og skarp kritik af samfundet. Anne-Sofie er utrolig ærlig og har skrevet åbent om sit hårde efterfødselsforløb. Det fik mig til at invitere hende ind i ”Forældreskabet”. I anden del af vores samtale taler vi om de utallige svigt fra psykiatrien og fagfolk præget af forråelse. Anne-Sofie bliver ”kastet” ind og ud af psykiatrien og føler sig konstant misforstået og mistænkeliggjort. Samtidig oplever hun, at hun og deres nyfødte datter blev adskilt fra hinanden. Vi kommer ind på at bruge vrede som drivkraft, men også om, at føle sig forkert som menneske og mor lige meget hvor hun kigger hen. Tak for at dele din historie Anne-Sofie og tak for dit mod din ærlighed - og for din vrede! Lyddesign, Jingle og mix - Jonas Pørkcen SørensenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Ulla har som børnepsykolog hjulpet børn og deres forældre gennem mere end 20 år, og har medvirket både på og bag TV-skærmen. Et stigende antal familier har gennem de seneste år henvendt sig til hendes praksis, og det har fået hende til at reflektere over, hvordan hun bedst kan hjælpe forældre på en nærværende måde: Derfor inviterer hun nu indenfor i podcastserien »Forældreskabet«, hvor en række forældre og fagfolk åbenhjertigt deler deres personlige historier og fagspecifikke viden, for sammen at guide, inspirere og skabe tryghed hos forældre.