Episode 55, Interview om The Mental Load
Forældresparring - En podcast af Rikke Winckler - Søndage
Kategorier:
I denne episode er Cathrine Katzmann fra Parterapeutens Dagbog gæst i studiet. Cathrine er parterapeut og ekspert i The Mental Load, som er temaet for denne episode. The Mental Load er det kognitive arbejde, det usynlige arbejde, der bliver udført i hjemmet. Der er også nogle, der kalder det at være hjemmets projektleder eller menneskelige kalender, og ifølge Cathrine Katzmann så tilfalder denne rolle ofte kvinden. I episoden taler Rikke Winckler og Cathrine Katzmann blandt andet om: Hvad er The Mental Load? Hvor meget usynligt arbejde drejer det sig om? Hvad gør vi ved den skævvridning i hjemmet? Hvordan taler vi med vores partner om det, hvis vi oplever at være den, der udfører det usynlige arbejde? Du kan læse mere om Cathrine på hendes website cathrinekatzmann.dk