Hvem vil tage sig af vores børn og syge?

Forskning på Etikkens Kant - En podcast af Videnslyd

Færre og færre unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Den offentlige velfærd – skoler, daginstitutioner, sygehuse og plejehjem – har stor politisk bevågenhed. Alle vil gerne sikre bedst mulige forhold for vores børn, vores syge og vores gamle. Men ofte handler løsningerne om at skrue op for detailstyringen og øge kravene til dokumentation og kvalitetssikring. Så hvorfor står denne type løsningsmodeller for velfærden i vejen for, at vi kan få de hænder, der mangler? Og hvordan påvirker stress, udbrændthed og utallige dokumentationskrav følelsen af meningsfuldhed i de her professioner? Det er noget af det, Jan Thorhauge Frederiksen tager fat på i denne uges udgave af Vid&Sans' podcast Tænketanken. Julie Meldgaard Harboe er vært.  Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.