Hvorfor rammes så mange af fødselsdepression?

Forskning på Etikkens Kant - En podcast af Videnslyd

Mere end hver 10. danske fødende rammes af fødselsdepression. Men hvordan kan det være, at vi er særligt psykisk sårbare i efterfødselstiden? En del af forklaringen skal findes i vores hjernebiologi, hvor knas i kommunikationen mellem hormoner og signalstoffer kan være en udløsende faktor. Hvordan ændres vores biologi under graviditeten? Hvorfor reagerer nogle positivt og andre negativt på forandringer i hormonbalancen og hjernens signalsystemer? Hvordan kan det være, at nogle er mere disponerede for fødselsdepression end andre? Alt dette forklarer Vibe Frøkjær mere om i denne uges udgave af Vid&Sans’ podcast, Tænketanken. Julie Meldgaard-Harboe er vært.   Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.