Integrationspolitik hen over midten
Forskning på Etikkens Kant - En podcast af Videnslyd

Man kan fristes til at tro, at danskernes holdning til integrationspolitik har ændret sig markant over de sidste årtier. Det er det indtryk, man får, når man hører om de stramninger, som mange danske politiske partier efterhånden ønsker. Men hvordan forholder det sig egentlig med danskernes holdning til indvandring? Hvornår blev udlændingedebatten sådan en politisk varm kartoffel? Og hvad betyder det for integrationen, når man indfører ghettopakker og tørklædeforbud? Det undersøger Tænketanken sammen med lektor i statskundskab, Kristina Bakkær Simonsen. Julie Meldgaard Harboe er vært. Musik af Sejer Villadsen.