Rør blot ikke ved min gode gamle juleforbrugsfest

Forskning på Etikkens Kant - En podcast af Videnslyd

Startskuddet til den årlige juleforbrugsfest lyder allerede i november måned, når Black Friday lokker tilbudsjægerne på tidlig julegavejagt. I årets øvrige 11 måneder er forbruget ellers stadig mere påvirket af en stigende bevidsthed om klimakrisen. Hvorfor er vi blevet gode til at huske stofposen og sortere vores affald, når vi er så dårlige til at huske de gode klimaskikke over julen? I ugens udgave af Tænketanken taler Maja Jensen med seniorforsker Lars Kjerulf Petersen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet om, hvorfor det er så svært at mindske et forbrug, der er bundet op på traditioner. Og alt er ikke stilstand og uforanderlig forbrugsfest: Der er små tegn på, at klimaskikkene - og klimaskammen - sniger sig ind på os også i juletiden. Markerer det begyndelsen på en mindre klimasyndig december?   Musik og underlæg af Sejer Villadsen.