Tre myter om Tyskland

Forskning på Etikkens Kant - En podcast af Videnslyd

Forstår du heller ikke Tyskland? Danskere og danske medier forstår slet ikke Tyskland. Så klar er meldingen fra lektor på Syddansk Universitet, Moritz Schramm. Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken, afliver vært Maja Jensen og lektor Moritz Schramm tre danske myter om tyskere, der gør, at vi ikke forstår den tyske debat lige nu. Det er en samtale, som starter ganske aktuelt. For i år er det 80 år siden Wannsee-konferencen - mødet, hvor den tyske nazitop besluttede sig for at systematisk at udrydde Europas jøder. Og ifølge Moritz Schramm er det her, i den betændte og ubehagelige nazifortid, mange af misforståelserne mellem Danmark og Tyskland har sin rod. Nazitiden er nemlig stadig med til at forme den tyske selvforståelse og opfattelse af demokrati i dag – men ikke på den måde, vi danskere tror. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen, interview er med Maja Jensen og redigering stod Anne Engedal for.