Tyskland rykker endnu en gang mod venstre
Forskning på Etikkens Kant - En podcast af Videnslyd

Den 8. december 2021 blev Olaf Scholz indsat som ny kansler i Tyskland. Hvordan ser det Tyskland ud, som Scholz overtager, og hvilke udfordringer står han og trafiklys-regeringen over for? Regeringen vil lægge en ny kurs for Tyskland, efter 16 år med konservative Angela Merkel ved roret, og rykke værdipolitikken længere mod venstre. Men faktisk var det præcis det samme, Angela Merkel gjorde i starten af 00'erne, da hun blev leder af CDU og fik til opgave at modernisere partiet og skaffe flere vælgere. Maja Jensen har inviteret lektor Moritz Schramm fra Syddansk Universitet i Tænketanken for at blive klogere på, hvad et kanslerskifte betyder for Tyskland, og hvorfor det en gang meget konservative Tyskland har rykket sig længere og længere mod venstre. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen, og i episoden er der brugt lydklip fra NDR og Der Spiegel.