Historien om Den Transiranske Jernbane
Fortids Forglemmelser - En podcast af Simon Møller og Casper Krogh
Kategorier:
Den Transiranske Jernbane blev en stor prioritet for den nye Shah, Reza Pahlavi, der havde kuppet sig til magten i 1925, og som ville reformere Iran efter vestligt forbillede. Dette betød også, at infrastrukturen skulle udbygges væsentligt. Til dette formål blev en 1500 km lang jernbane fra det Kaspiske Hav i nord til den Persiske Golf i syd en bydende nødvendighed. Byggeriet blev anset for at være næsten umuligt at udføre, men det danske ingeniørfirma, Kampsax, ville det anderledes.