Snehvide og de Syv små Dværge

Podcasten om Disneys klassikere starter naturligvis med Snehvide og de Syv små dværge fra 1937. Vi dykker vi ned i filmens uforglemmelige karakterer, enorme musikalitet, banebrydende animationsteknikker,  og dens inspiration fra forskellige filmgenrer, herunder både gyserfilm og stumfilm. Vi når også omkring klassisk eventyrsymbolik og de ændringer, Disney har foretaget ift. det oprindelige eventyr, inden vi til sidst kaster os ud i vores 3 faste indslag: Kragen, kødbollen og (fåre)kyllingen.

Om Podcasten

Fra Begge Os til Alle Jer er en ny podcast fra skaberne af Matador med Mere, hvor vi med lige dele nostalgi og nysgerrighed dykker ned i filmhistoriens mest farverige og magiske univers: Disneys uforglemmelige klassikere.