Ministeriet for tid, Aktion Möwe og Udyr
Håndplukket - En podcast af Horsens kommunes biblioteker

Kategorier:
Håndplukket er bibliotekets månedlige podcast, hvor Anna, Janus og Jette fortæller om nogle af de nye bøger og film der er indkøbt til hylderne. I denne måned handler det blandt andet om Ministeriet for tid, Udyr og Aktion Möwe.Månedens musikAphacha: MaganaHerfra numrene 'Smelter under månen' og 'Klip klap sandaler' Månedens filmDrengen og hejren instrueret af Hayao MiyazakiDen japanske dreng Mahito mister sin mor under 2. verdenskrig og da han flytter på landet, bliver det starten på et magisk eventyr. Mesterlig animationsfilm som både kan nydes af børn og voksneBack to black instrueret af Sam Taylor-JohnsonFortællingen om den britiske sangerinde Amy Winehouse der, i sit meget korte liv, nåede at opleve store opture og endnu større nedture. Til dem der godt kan lide biografiske filmdramaer, og mere specifikt biografiske film om musikereCivil War instrueret af Alex GarlandI en ikke så fjern fremtid er der udbrudt borgerkrig i USA. Vi følger et hold af journalister på deres rejse mod Washington. En blanding mellem road movie og krigsfilm. Mange barske scener og bestemt ikke for børn!I spotlightetSkønlitteraturBradley, Kaliane: Ministeriet for TidHr. Ferdinand 2024; 1. udgave; 382 siderGraham Gore, en historisk tidsrejsende, ankommer til nutiden som et eksperiment. Hans kontaktperson, en såkaldt bro, er en ung kvinde og det, der starter som et forsøg ender som en kærlighedshistorie på tværs af tiden. For læsere af romantasy og underholdende fortællinger om tidsrejserEnggaard, Martin: Enhver kontakt efterlader spor: politidigteGrønningen 1 2024; 1. udgave; 158 siderEn politiefterforskers voldsomme digte fra gerningssteder. Til læsere med stærke nerverOdoom, Lucia: CosmosGad 2024; 1. udgave; 153 siderCosmos er bådflygtning fra Ghana og er endt som flaskesamler i København, hvor han forsøger at skrabe penge sammen til familien derhjemme og finde sin plads i det danske samfund. Til læsere af ny dansk litteraturFaglitteraturTaleb, Nassim Nicholas: Den sorte svane: højst usandsynlige begivenheder og deres indflydelse på vores verdenBechs Forlag - Viatone 2024; 1. udgave; 606 siderEn "sort svane" betegner en sjælden begivenhed, der ofte kommer ud af den blå luft, og som ender med at få en stor effekt. Bogen handler om, hvad vi kan bruge de sorte svaner til. En blanding af historiefortælling, filosofi og økonomi leveret i en levende essayistisk form.Wangsgaard Jürgensen, Martin: Drømmenes pris: H.P. Lovecrafts liv og litteraturKandor 2024; 1. udgave; 442 siderGrundig gennemgang af en af horrorlitteraturens største skikkelser, H. P. Lovecraft. Bogen kan både læses af Lovecraft-fans og af dem, der ønsker en introduktion til Lovecraft-universet.Ukendt land: den yderste grænse: de mest vanvittige og excentriske eventyrere og de ekspeditioner der gik grueligt galtGad 2024; 1. udgave; 284 siderKorte fortællinger om nogle af de modige kvinder og mænd, der begav sig ud i det ukendte til lands, til vands og i luften. For voksne med fascination af eventyrere, bjergbestigere, polarfarere, lykkejægere, dødsforagtere og vovehalse.Børne- og ungdomsbøgerBjerkeland, Ingvild: UdyrGyldendal 2024; 1. udgave; 109 sider13-årige Abdi og hans lillesøster flygter gennem skoven. Noget er efter dem, og det er ikke til at vide, hvem man kan stole på. Nervepirrende spænding til børn fra ca. 10 år.Fagertun, Thoralf: Familien GnorkKrabat 2024; 1. udgave; 183 siderToms bedste ven Martin ligger dødssyg på sygehuset, og Tom vil gøre alt for, at han bliver rask. Heldigvis flytter den magiske familien Gnork til byen, og de kan hjælpe. Snart er der gang i edderkoppejagter, flyvende krodiller og hævnaktioner. Sjov bog for 10-13-årige.Tagholm, Sarah:...