Danmark sender kampfly på vej til Ukraine, og Ellemann takker af
Frontlinjen - En podcast af RADIO IIII - Tirsdage
Det har været nogle uhyre begivenhedsrige dage på forsvarsområdet. Søndag blev det under overværelse af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, officielt, at Danmark går forrest og leverer kampfly til Ukraine. Blot to dage senere sagde Jakob Ellemann-Jensen så farvel til Forsvarsministeriet, der får hans sygevikar, Troels Lund Poulsen, retur. Hvad skal man lægge i de to nyheder? Det ser vi nærmere på i denne udsendelse, hvor vi også får en opdatering fra slagmarken. Oversigt: - Søs Marie Serup analyserer Ellemanns exit og kampflydonationen - Tidligere jagerpilot fortæller om F-16 som militær kapacitet - Seneste nyt fra de ukrainske slagmarker Vært og tilrettelægger: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester Medvirkende: Søs Marie Serup (politisk kommentator), Søren Sørensen (tidl. F-16-pilot) og Carsten Rasmussen (pens. brigadegeneral og tidl. forsvarsattaché i Rusland)See omnystudio.com/listener for privacy information.