FMI kan underskrive første kontrakt i skibsprojekt til milliarder

Frontlinjen - En podcast af RADIO IIII - Tirsdage

I 2018 aftalte partierne bag forsvarsforliget, at man skulle afsøge muligheden for at bygge ”militære fartøjer til løsning af havmiljøopgaver”. Fire år senere er FMI nu klar til at underskrive den første kontrakt på projektet med et dansk konsortium bestående af OMT, Terma og PensionDanmark. Men kan man både tilfredsstille Søværnets behov for nye krigsskibe og erstatte de 40 år gamle miljøskibe i et hug? Frontlinjen tager debatten – og taler også med chefen for 3. eskadre om tilstanden i det aktuelle havmiljøberedskab. Og så er der nyt i sagen om et hemmeligholdt indkøb af 25 droner; interne emails viser, hvordan den skandaleramte tidligere hærchef HC Mathiesen, der i dag arbejder for virksomheden Sky-Watch, søgte hjælp hos flere socialdemokrater inden kontraktens indgåelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.