Special: Et år med krigen i Ukraine

Frontlinjen - En podcast af RADIO IIII - Tirsdage

I denne uge er det præcist et år siden, at Rusland krydsede grænsen til Ukraine og startede krigen. I den anledning rydder ”Frontlinjen” fladen og tilegner hele programmet krigen i Ukraine og dens perspektiver. Både de store linjer og dem, der trækker tråde hjem til Danmark. Vi skal derfor snakke forsvarsforlig, krigens status lige nu, den verdensorden, der står tilbage, og meget mere. Oversigt: - Intro - Det udskudte forsvarsforlig - Den russiske opmarch - Sådan har krigen ændret verden - Ruslands tusmørkeår Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn. Medvirkende: Noa Redington (politisk kommentator på Politiken og TV2 News, tidligere særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt), Carsten Rasmussen (pensioneret brigadegeneral og tidligere forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva), Keir Giles (Ruslands-ekspert, Chatham House), Poul Funder Larsen (korrespondent for Jyllands-Posten og forfatter til bogen ”Ruslands tusmørkeår”).See omnystudio.com/listener for privacy information.