Brands med kant & kampgejst - Tør du være så skarp at andre kan skære sig på dig?
FUTCAST - Væk din fremtidssans - En podcast af Anne Skare Nielsen
Kategorier:
Brands er for business, hvad forfilmen er for en blockbuster:En invitation til at få noget mere. Dit brand er din kultur og dit budskab til verden kogt ned til et klistermærke. Hvis du mestrer din historiefortælling og forstår dine drømmekunder, kan de finde på at tatovere dit brand på deres krop. Rammer du ved siden af, mister du respekt, muligheder og medarbejdere.Et brand er også et løfte, der forpligter dig overfor kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. I denne podcast deler vi i 2 typer brands:Tribal-brands, der måske startede med gode intentioner, men nu lyver og manipulerer for at fastholde deres markedsposition. Og planetære brands, der har kant, står ved deres værdier og er villige til at kæmpe for en sag.Nogle highlights: Bæredygtighed er efterhånden blevet en afgørende trend inden for branding. Virksomheder skal fokusere på at være bedre i stedet for blot at tjene mere. Den positive sideeffekt? Du kan skabe helt nye markeder, der løfter ikke kun dig selv, men hele branchen.Autenticitet og relationer er nøglen til at skabe tillid og loyalitet. I en fremtid domineret af AI, hvor virkeligheden er udvisket, og glittet glamour kan produceres billigt, kan det blive attraktivt at være den, der tør vise sårbarhed – som har bussemænd i næsen og babygylp på skulderen.Manipulation og løgne kan virke på kort sigt, men ægte og transparent kommunikation opbygger tillid på den lange bane. Fremtidens brand behøver ikke at være perfekt. I stedet handler det om at lære af sine fejl og være sårbar, ærlig og fleksibel. Ingen tror alligevel længere på, at nogen har styr på alt.Med så mange valg og udfordringer i verden er det vigtigere end nogensinde at vælge sin kamp og stå ved noget. Man behøver ikke kæmpe alle kampe eller altid være på.Lyt med, og bliv også klogere på, hvordan intelligente penge og blockchain-teknologi kan påvirke brands og skabe tiltrængt gennemsigtighed. Vi dykker også ned i de 7 dødssynder og ser på, hvilke brands der udnytter dem.Deltag i spørgsmål og extra goodies her: https://www.futuristcommunity.dk/c/futcast/