Betingelsesløs støtte til Israel er del af Tysklands DNA

Genau - En podcast af Radio4

Kategorier:

Har Hamas’ angreb - og reaktionerne på Hamas’ angreb - på Israel en helt særlig betydning i Tyskland? Kevin Kühnert, SPDs generalsekretær, sagde bl.a. i talkshowet "Markus Lanz" i denne uge, at Tyskland har et særligt ansvar for at beskytte jødiske liv. Ikke kun i Tyskland, men også der, hvor jøderne har opbygget deres egen stat, og det er Israel. Og dette særlige ansvar har konkrete konsekvenser i det tyske. I Berlin forbød politiet bl.a. i denne uge en planlagt og anmeldt pro-palæstinensisk demonstration, hvor ca. 250 mennesker skulle ha’ deltaget. Betyder det, at Tysklands historie spænder ben for demokratiet? Vi vender os også - nok en gang - mod Tysklands nok mest fremadstormende parti: Alternative für Deutschland, AfD. Partiet, der er betragtet som højreekstremistisk, fik rigtig gode valg ved delstatsvalgene i Hessen og Bayern, som blev afholdt i weekenden. Faktisk de bedste nogensinde i en vesttysk delstat siden partiets grundlæggelse for ti år siden. Det er især opsigtvækkende at mange unge har stemt på partiet. Hvorfor? Vi kigger bl.a. efter svar på TikTok. Vært: Mirco Reimer-Elster Medvirkende: Jesper Vind, Tysklandskorrespondent, Weekendavisen og David Barnwell, journalist og udgiver af FEIN, MünchenSee omnystudio.com/listener for privacy information.