Endnu et nyt parti ser dagens lys - og regeringens bud på fem fædretyper

Genau - En podcast af Radio4

Kategorier:

Endnu en uge med grundlæggelsen af et nyt parti i Tyskland. Demokratische Allianz für Vielfalt und Aufbruch hedder det - forkortet DAVA - og de har annonceret, at de vil stille kandidater op til EU-parlamentsvalget. Men hvilke chancer har det nye parti ift. den knopskydning af nye partier, tyskerne oplever for tiden - og hvilken forbindelse har det egentlig til den tyrkiske præsident Erdogans islamisk-konservative parti AKP? Og så runder vi naturligvis også AfD - igen. Ligesom vi kigger nærmere på det tyske ministerium for familie, ældre, kvinder og ungdom og deres forsøg på at inddele tyske fædre i fem typer – Mirco afslører i programmet, hvilken type han er. Og så fejrer vi selvfølgelig også den tyske Pop-Titan – det er ham den lyshårede fra Modern Talking - Dieter Bohlen. Han fylder 70 år - og det gør han med høj cigarføring. Vært: Mirco Reimer-Elster Medvirkende: Nina Branner, Tysklandskorrespondent, Information, Siegfried Matlok, tidl. chefredaktør på Der Nordschleswiger, Steen Baagøe Nielsen, mandeforsker,RUC og Alexander Hemstedt, cand.mag. i tysk og historie fra AU, lektor på Ribe Katedralskole og skribent for musikmagasinet GAFFASee omnystudio.com/listener for privacy information.