Kan det have sine fordele, at Tyskland er et digitalt uland?
Genau - En podcast af Radio4
Kategorier:
“Velkommen til Genau - radioprogrammet, der tager dig med på en tur til Tyskland uden at du behøver at forlade din stol! Jeg er Mirco Reimer Elster, din vært og tour guide på denne tyske rejse gennem radiofrekvenserne. Vi vil udforske alt fra Oktoberfest og Schnitzel til Goethes poesi og den tyske filosofi. Så gør dig klar til at lære, grine og måske endda synge en tysk Schlager eller to!” Sådan lyder introduktionen til Genau, når den produceres af kunstig intelligens. Vi diskuterede netop kunstig intelligens efter det tyske sladderblad “Die Aktuelle” bragte et angiveligt interview med den tidligere Formel 1-kører Michael Schumacher, der var lavet ved hjælp af kunstig (u)intelligens, og som resulterede i en undskyldning og en fyret chefredaktør. Derudover talte vi også om forskellige tilgange til digitalisering i Danmark og Tyskland, særligt på uddannelsesområdet og de unges adgang til smartphones. Der er blevet talt og skrevet meget om, at Tyskland er et digitalt uland, men måske er det ikke så skidt endda, når det kommer til den yngre generation? Sidst men ikke mindst talte vi også om tyske film. Der er nemlig Tyske Filmdage for tiden i en række større danske byer, så vi brugte anledningen til at gøre status over tysk film i disse år og de historier, som tyskerne gerne vil fortælle. Gæster: Julia Wäschenbach (tysk freelancejournalist bosat i København, der arbejder for en række tyske medier), Friederike Krause (Lektor for Deutscher Akademischer Austauschdienst ved Københavns Universitet), Steen Bille (filmkonsulent og forfatter, opvokset i Tyskland), Kim Foss (Direktør i Grand Teateret og medarrangør af Tyske Filmdage).See omnystudio.com/listener for privacy information.