Kunstig intelligens i litteraturen

Kunstig intelligens udvikler sig med lynets hast i disse år og begrebet er med ChatGPT blevet alment kendt. Vi tager dig med ind i noget af den litteratur, der har AI i centrum.   Hvordan håndterer man en verden, hvor man ikke kan kende forskel på mennesker og androider? Hvem har ansvaret, når maskinen handler på egne præmisser? Hvordan påvirker AI vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske?   I dette afsnit dykker vi ned i klassikeren, der kan betegnes som en af de første science fiction-romaner; om videnskabsmanden, der skaber det store navnløse monster. Vi kigger også på romanen, der danner forlæg til filmen Blade Runner samt en nyere satirisk bog om mulighederne for evigt liv gennem kunstig intelligens.   Primærbøger: Mary Shelley: Frankenstein Philip K. Dick: Drømmer androider om elektroniske får? Kasper Hoff: Rygtet om hendes død Ian McEwan: Maskiner som mig   Andre der nævnes: William Gibson: Neuromantiker (1984) Svend Åge Madsen: Esbens fire liv (2024) Anne-Mette Riis Rasmussen: Frie borgere (2024) Arthur C. Clark: Rumrejsen 2001 fra 1968   Faglitteratur: Anders Bæk: AI EPOKEN (2024) Christiane Vejlø: Argumenter for mennesker (2024) Anders Søgaard: Kunstig intelligens bagfra (2024)